Specialtandplejen er for sindslidende, udviklingshæmmede eller hjerneskadede borgere, der ikke kan benytte det almindelige tandplejetilbud i børne- og ungdomstandplejen, voksentandplejen eller i omsorgstandplejen.
Borgere med udtalt autisme, omfattende cerebral parese og sklerose kan også tilbydes specialtandpleje.
Specialtandplejen tilbyder:
- undersøgelse, forebyggelse og alle typer behandling under hensynstagen til den enkelte borger
- vi kommer gerne ud i institutioner og på bosteder for at give vejleding og information om specialtandpleje
Personalet i Specialtandplejen er særligt uddannet og har stor erfaring i at behandle personer med specielle behov. Vi lægger især vægt på at forebygge, så du kan bevare dine tænder så sunde som muligt. Behandlingen foregår på dine betingelser og vi tager os god tid.
Vi tilbyder specialtandpleje på kommunens egen klinik eller i den Regionale Specialtandpleje i Viborg. Her er bl.a mulighed for at blive behandlet i narkose.
Det er vigtigt for personalet i Specialtandplejen at have et tæt samarbejde med dig, dine pårørende og dine nære personer, så vi kan behandle dig så godt som muligt. Vi vil derfor gerne, at du tager en ledsager med.
Det er gratis for børn og unge indtil 18 år at modtage specialtandpleje. For voksne er der en årlig egenbetaling på maksimalt 1.975 kr (2019).
Hvordan kommer du i kontakt med Specialtandplejen
Læger, tandlæger, pædagoger og fagpersoner, der støtter dig, kan henvise dig til den kommunale Specialtandpleje. Det skal være skriftligt.
Du kan hente blanketten til at ansøge, ved at klikke her.
Har du yderligere spørgsmål kan du kontakte:
Tandplejens kontor |
Sundhedshuset Resenvej 25, plan 5 |
7800 Skive |
99 15 68 80 |
Åbningstider |
mandag-torsdag |
8.00-15.00 |
fredag |
8.00-13.30 |
Publiceret 26-02-2019