Café Solstrejf er en info- og samværscafé til borgere med hukommelsesproblemer og deres pårørende.

Caféen er åben hver onsdag mellem kl. 13.30 - 16.30 og er at finde i Skive Sundhedshus, Kompagnigade 3, plan 4. Indgang ved trappetårnet.

I Caféen har vi en masse kort - og brætspil, vi bager og tager gerne på virksomhedsbesøg. Vi hygger os med snak og grin, og du kan altid købe en kop kaffe/the med småkager (koster 20 kr. pr. person). Grundlæggende er det dem, der kommer i Caféen, som sætter præg på indholdet og aktiviteterne.

Mød demenskoordinator Katrine Eberhardt samt frivillige fra Alzheimerforeningen og Ældresagen.

Der er ingen tilmelding til caféen, du skal blot møde op.

 

Café Solstrejf er delvist genåbnet

I takt med at Danmark stille og roligt er påbegyndt genåbningen efter corona-udbruddet, er Café Solstrejf begyndt at holde åbent for få personer. De, der kan gøre brug af tilbuddet, har hver især fået en invitation og vi har forsøgt at tilgodese de personer, der har været værst ramt af isolationen, og hvor pårørende har hårdt brug for aflastningen. 

I forbindelse med genåbningen af Café Solstrejf tager vi højde for hvor mange personer, der må være samlet, og vi efterlever selvfølgelig også de hygiejniske retningslinjer i samarbejde med kommunens kvalitets- og hygiejnekoordinator.

Hold øje med udviklingen her

Publiceret 12-03-2020