Omsorgstandpleje er et kommunalt tilbud til voksne borgere, der af fysiske og/eller psykiske årsager kun vanskeligt kan benytte et almindeligt tandplejetilbud hos en privat tandlæge. Tilbuddet skal medvirke til øget trivsel for borgeren. Vi sikrer en god tyggeevne og forebygger og afhjælper smerter
Vi tilbyder undersøgelser og behandlinger i borgerens eget hjem, på plejecentret eller på tandklinikken
Det koster 530 kr. om året (2019) at modtage omsorgstandpleje. Beløbet dækker al behandling. Beløbet bliver opkrævet én gang årligt via girokort
Omsorgstandplejen tilbyder:
- regelmæssig undersøgelse af tænder, proteser og slimhinder
- vejledning og hjælp til at holde tænder og proteser i god stand
- nødvendig behandling af tænder og proteser. Vi tager hensyn til den enkeltes behov, samt til de realistiske muligheder for at gennemføre behandlingen
- undervisning og træning af personale, så nødvendig hjælp til tandbørstning kan ske på bedste måde
For at modtage tilbud om omsorgstandpleje, skal man visiteres hertil. Det vil sige, at man ikke selv kan tilmelde sig ordningen
Visitationen sker via plejepersonale/kontaktperson
- Borgere i egen bolig visiteres af Visitation & Hjælpemidler
- Borgere i plejebolig visiteres af Ældreservice
- Borgere tilknyttet Socialafdelingen visiteres af Specialrådgivningen
Har du yderligere oplysninger, kan du kontakte:
Tandplejens Kontor |
Sundhedshuset Resenvej 25, plan 5 |
7800 Skive |
99 15 68 80 |
Åbningstider |
mandag-torsdag |
8.00-15.00 |
fredag |
8.00-13.30 |
Publiceret 24-01-2018